21. jul. 2014



det her billede handler om dengang i mine velmagstdage hvor jeg netop havde regnet ud at civilisationen var fordømt og belønnede mig selv med en stor cigar

13. jul. 2014
















































































































'










har kun set een kamp i vm i år, men alligevel har det været et godt vm for mig fordi jeg opdagede noella wiyaala som har lavet ghanas vm sang. her af to hendes andre sange







nu igen: 
et løb, klappen
det er en god måde at brande københavn som en løbeby
sagde en person i radioen i forbindelse med det sidste store løb
og har efter al sandsynlighed ret
hvis man vil brande københavn som en løbeby gælder det om at arrangere nogle løb
få nogle til at løbe. skabe gode forhold for dem som vil løbe
forleden sad jeg nede på molen 
tæt på en kvinde, som ikke kunne beslutte sig for, om vandet var for koldt til at hun ville svømme
hun spurgte om jeg skulle i 
måske, sagde jeg
og nævnte at jeg engang havde læst om en model der sagde
at hendes skønhed beroede på, at hun dagligt tog iskolde bade 
og kvinden fortalte så om sin søster 
at hun var en vandhund
en af dem man ikke kan hive op af vandet igen
som om hun virkelig indeni var en fisk
og livet på landjorden en sindssyg afvigelse fra det hun var bestemt for
og modsat hvad modellens udsagn kunne indikirere
var søsteren temmelig slap
og det var ikke sådan at hun svømmede når hun kom i vandet
hun stod bare på stedet eller plaskede lidt rundt som en tåbe
og kvinden lo og fortalte også
at man kan komme på urtetur på tirsdag
man skal bare møde op nede på turistkontoret. koster halvfjerds kroner 




12. jul. 2014

og nu ved det, historieformidling, hvordan tror i så britterne selv har det med den ting, at når en mand har formidlet noget i en britisk dokumentar, så kan det ikke lade sig gøre at han bliver stående hvor han stod mens han sagde sine sætninger, det er afgørende at han lige i det han har sagt den sidste sætning i en informationssekvens.. okay jeg skal forsøge at illustrere det. 

lad os sige denne her dokumentar handler om en given borgruin, den er udgjort af følgende komponenter: levende billeder af borgruinen
udtalelser, på setting eller i studie, med folk der har en stor viden om borgruinen
panoreringer hen over gamle tegninger af borgruinen og måske gamle bogsider etc

vi skal så bruge journalisten til at klistre alle disse komponenter sammen, og derfor har han nogle sekvenser, på setting, hvori han kommer med lidt information der giver det næste klip mening og sætter det i kontekst med borgruinen, det er disse sekvenser jeg forsøger at tale om

det er, i disse sekvenser, utænkeligt at britten i midten, lad os kalde ham det, efter at have leveret en to tre sætninger der leder op til det næste nye om ruinen bliver stående hvor han er, når han har sagt det sidste ord i en sådan sekvens SKAL han gå ud af billedet og det skal gå hurtigt, allerede idet han siger de sidste par ord skal man have på fornemmelsen at denne mand ikke bliver stående længe endnu

eller, som om han allerede vandrede i historien, og kameraet bare et øjeblik havde opholdt ham 

nå ja, sådan laver man en britisk dokumentar om borgruiner hvis der sad nogen og tænkte: hvordan laver man mon en britisk dokumentar om den ruin mit liv er 


de fem passagerer der var med på kosmos 605. de rejste ud i 1973